Back to All Events

Samtaler i sofaen med Håndlæser Malene Kraft Scharling

Denne samtale finder sted i Fælleshuset i Gl. Rye fredag den 20. maj 2016 kl. 19.30 under overskriften:

”HVAD ER HÅNDLÆSNING EGENTLIG”.
En af Danmarks dygtigste håndlæsere Malene Kraft Scharling, er gæst i sofaen fredag den 20. maj kl. 19.30. Malene har læst hundredvis af hænder siden hun startede som håndlæser i 2001. Malene har før været i Gl. Rye for at læse hænder og nu er hun tilbage, dels til en snak i sofaen i Fælleshuset og dels for at lave private læsninger lørdag den 21. maj 2016.

Privat håndlæsning lørdag den 21. maj 2016 ALLE TIDER ER OPTAGEDE

- er af 1 times varighed - pris 900 kr., hvis du ønsker at få lavet en personlig håndlæsninglæsning, så har du mulighed for det lørdag den 21. Maj.
Personlige håndlæsninger foregår hos Dott, Skovfyrvej 3, Gl. Rye lørdag den 21. Maj. Kontakt Dott for tidsbestilling.

Fredag kan du opleve Malene i Fælleshuset kl. 19.30, hvor hun er gæst i sofaen hos Dott til en general snak om, hvad håndlæsning er, hvad det kan bruges til, og hvorfor det kan være en god ide at få læst sine hænder. Malene har nogle bud på, hvornår det er godt at få læst i hænder, og hvornår det ikke er. Malene mener bla., at håndlæsning er et godt støtteværktøj til at lære sig selv bedre at kende.

Med udgangspunkt i publikums hænder fortæller Malene om, hvad de forskellige fingre, linjer og områder betyder. Måske har du lyst til at vise dine hænder, så vi kan se, hvor forskellige vores hænder er. Vi skal også lave blindtegninger. Måske har du lyst til at lave en blindtegning. Malene vil overordnet fortælle, hvad hun ser i en tegning, og hvad linjerne fortæller i tegningen. Du kan også vælge blot at lytte og selv følge med i hænderne. Der bliver selvfølgelig tid til at stille spørgsmål.

I konceptet "Samtaler i sofaen" ligger, at der kun bliver sat 50 billetter til salg hver gang der afholdes en samtale, dette for at alle kan få en oplevelse af at komme tæt på gæsten. Billetter kan købes på BILLETTO klik her

Yderligere oplysninger:
Kontakt Dott Ovesen på:
dott@dotts.dk eller på Tlf. 2028 - 0110

Du kan læse mere om Malene på MKRAFT

 

 

Earlier Event: May 19
TECH MEETUP