En fin aften med Anna Prip i Sofaen

DOT_1020.jpg

Onsdag den 10. Februar blev det første arrangement "Samtaler i sofaen" afholdt.
Gæsten var familieterapeut Anna Prip der skulle tale om emnet børn og sorg. Der var mødt ca. 30 tilhørere op for at høre og deltage i aftenens samtale. Anna var, som altid, i sit es når det drejer sig om hendes hjertesag - børn og sorg.

Der opstod hurtigt en meget intim og god atmosfære, hvilket afstedkom at samtalen hovedsageligt kom til at foregå mellem Anna og publikum. Der blev stillet meget personlige spørgsmål og det var en både fornøjelig og berørende oplevelse. Tusind tak til både Anna og publikum for en rigtig fin aften.
Mvh. Dott

Jeg har modtaget nogle kommentarer som jeg viderebringer her:

Onsdag den 10.2.2016 deltog jeg i arrangementet "samtaler i sofaen" hvor Dott havde inviteret Anna Prip til samtale omkring emnet "børn og sorg". Jeg havde købt billet til det af 2 årsager - dels min interesse i emnet som familiebehandler og dels af familiære årsager. Min søster mistede for 5 år siden sin mand og blev alene med 2 børn på 1 og 2 år. Derfor havde jeg inviteret min søster og hendes nuværende mand med og vi var alle 3 spændte på hvad der ventede os.
En nærværende og inspirerende samtale var skabt. Skønt at sidde i sterinlysets skær og lytte til samtalen mellem Anna og Dott. Emnet er alvorligt og Anna Prip fik, med hendes dejlige væsen og store viden, gjort dette almindeligt. Hun var lyttende på de spørgsmål som vi kom med og spurgte nysgerrigt ind for at give råd til de fremmødte! Med håb og en stærk følelse af samhørighed , gik vi derfra efter 2 timers " samtale i sofaen "
Tak for en god aften.
Heidi Overgaard

———————————

En helt igennem berigende aften om børn og sorg. Mange vigtige råd til hvordan vi bedst tackler børns sorg. Formen var åben, uhøjtidelig og venlig. En super veloplagt gæst i sofaen - Anna Prip - bød ind med et højt fagprofessionelt niveau, så vi som publikum virkelig fik noget med hjem. Sofaen stod i et hyggeligt, hjemligt set-up og med publikum tæt på, hvilket muliggjorde en rigtig fin og åbenhjertig dialog mellem Anna og publikum, der bød ind med vedkommende spørgsmål og kommentarer.
Lise-Lotte Brogaard.

———————————

Sejt gået Dott - der brænder en ild i dig.. til glæde og inspiration .. Skønt intimt koncept ...
og Anna - du er så kæmpeklog på børn og sorg.. og du havde så tæt og levende kontakt med publikum.. det er trøsterigt, at du er med helt fremme - fordi der stadig er så meget at lære ifht at have en naturlighed i omgangen med tab og sorg..
Helle Laurberg Knudsen